torsdag den 25. august 2011

Barnedåb...

Vi har netop lige holdt barnedåb i søndags for den dejlige Malthe dreng. Da jeg gik på barsel en måned før min "due date" var forventningerne høje til hvor kreativ jeg selv skulle være med både indbydelser og bordopdækning. Jeg indså dog hurtigt efter Malthe var født at jeg ikke lige havde helt så meget overskud til det kreative som jeg lige gik og troede (doh!)
Vi har holdt det i haven for at holde budgettet på et minimum med pålægskagemand og frugt-marcipan-kage til dessert. Vi har en temmelig stor familie - eller det vil sige det har Karsten, min er kun på 6 plus mig selv..(jeg har også en onkel men ham ser jeg aldrig) nå men vi havde altså inviteret 70!!! heldigvis (det må man godt sige i det her tilfælde på grund af pladsmangel) var det kun 46 der kunne komme med i søndags.
Nå men indbydelserne blev skabt udfra en skabelon som Karsten havde fundet på minmave.dk (ja jeg har en meget engageret kæreste..) og alle sammen skulle altså være forskellige og der skulle selvfølgelig også laves kuverter (den idé opstod i et svagt øjeblik)...resultater blev sådan her med hjælp fra min mor...

Bordpynten skulle tilpasses til det papservice vi havde investeret i...så det kom til at se sådan her ud:

Der var hjemmelave hæklede sutter (min svigermor havde fået en veninde til at lave dem til os, nogen var endda med klokker i så de kan bruges til en uro bagefter) små gyngeheste lavet af tændstiks æsker, hagesmække lavet af lys servietter, små vers fra "Hvad børn siger" og ikke mindst små billeder fra Malthes første tid på kopperne... så det blev ikke til en hel masse men lidt skal også have ret:)

På pakkebordet lavede vi hans navn i trylledej og gav det en gang sølv spraymaling (beklager den dårlige billedkvalitet)


Det var en super hyggelig dag med masser af spil i haven og skumfiduser med mariekiks og nutella til de mindste...Malthe sov godt nok det meste af dagen, det er åbenbart meget hårdt at blive døbt:)

-og lige et billede af vores lille familie og den lækre kage som Karstens lillebror havde stået for (ja, han er bager).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar